Cykelholder til uden anhængertræk

Rigtig mange af markedets mest populære cykelholdere til biler er designet og udviklet til biler med anhængertræk. I dag findes der også masser af kvalitetsrigtige cykelholdere til biler uden anhængertræk. Er din bil ikke udstyret med anhængertræk, og vil du gerne kunne transportere din cykel ved behov, så er du kommet til den rigtige side.

Formålet med denne guide er at hjælpe dig med at finde en passende cykelholder, der ikke kun passer til din bil uden anhængertræk, men som også opfylder dine individuelle ønsker og behov. Nedenfor fremhæver vi en række populære cykelholdere, ligesom vi kommer med nogle gode råd til at finde den rette cykelholder nederst på siden. 

En cykelholder til bagklappen er en god løsning til bilen uden anhængertræk

Flere opgørelser viser, at mange af de dansk registrerede biler ikke har anhængertræk. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der er stor efterspørgsel på cykelholdere til biler uden anhængertræk. Er det også en sådan løsning, du er på udkig efter, så skal du vælge en cykelholder til bagklappen. Der er flere fordele forbundet med en sådan cykelholder til bilen.

I stedet for at montere cykelholderen på anhængertrækket, så fastgøres cykelholderen til bilens bagklap. I den anledning anvendes der enten et klik-system eller stropper, alt efter hvilken model man har valgt at investere i.

Fordelene ved en cykelholder til bagklap (til bilen uden anhængertræk) tæller bl.a. følgende:

  1. Cykelholderne er typisk lette og hurtige at fastgøre
  2. Cykelholderne koster typisk markant mindre end andre cykelholdere til biler
  3. Cykelholderne kan transportere op til fire cykler
  4. Cykelholderne optager ikke plads på bilens tag (her er der altså plads til en tagboks, hvis man har brug for ekstra bagageplads)

Hvilken cykelholder til bil uden anhængertræk skal jeg vælge?

En cykelholder til bil uden anhængertræk ér en genial løsning, bl.a. af føromtalte grunde, og derfor er der ikke noget at sige til, at du nu har besluttet dig for at købe en sådan cykelholder. Spørgsmålet er så bare lige, hvilken af de mange cykelholdere du skal købe.

Mht. mærker, så kan vi bl.a. anbefale at kigge nærmere på modellerne fra Buzzrack og Saris. Man går selvfølgelig heller aldrig helt galt i byen med et mærke som Thule, men Buzzrack og Saris er nogle lidt mere budgetvenlige mærker.

I første omgang skal du undersøge, hvilke cykelholdere der passer til netop din bil. Du kan som hovedregel ikke bruge en cykelholder til bagklappen, hvis bagklappen består af glas hele vejen op (der skal være en metalramme).

Øverst på siden kan du udforske vores aktuelle anbefalinger af cykelholdere til biler uden anhængertræk.

Regler for brug af cykelholder til bagklap (mht. nummerplade og lys)

Nu bliver det lidt mere tørt, men vi anbefaler dig at fortsætte læsningen.

Der er nemlig nogle regler for brug af cykelholdere. Fastgør du en cykelholder til bilens bagklap, så skal du så vidt muligt undgå, at bilens nummerplade bliver helt eller delvist dækket. Bliver den det, så skal du nemlig montere en ekstra nummerplade og en lygtebom.